SMV’er med udsyn: Her er rådgiverens lynguide til eksport

Du kan nærmest ikke være grundig nok, når du skal udvælge, hvorhen jeres eksporteventyr har destination. Lad det ikke bero på tilfældigheder - men tag i stedet disse gode råd, skriver Lars Hovgaard, som rådgiver små og mellemstore virksomheder til vækst på bundlinjen, styr på forretningen og klare strategier.

Af Lars Hovgaard, rådgiver og vækstarkitekt

Af en eller anden grund er det temmelig upopulært, det, jeg vil sige nu:

Skal I til at eksportere, så er det afgørende, at forarbejdet er ekstremt grundigt.

Jeg har ikke tal på hvor ofte jeg har oplevet, at ejere og direktører fra mindre virksomheder giver dårlige svar på hvorfor det lige blev, lad os sige, Tyskland, man ville prøven lykken i.

👎“Der er ikke så langt at køre”

👎“Vores salgschef taler tysk”

👎“Vi fik en begejstret anmeldelse fra en tysk bruger”

Det er ikke grundigt forarbejde. Det er nærmere alt for tilfældigt.

Godt forarbejde forud for et eksporteventyr er:

📈1: At identificere hvilke parametre, der kan forklare jeres succes i Danmark. Det kan være moden, hvis I sælger tøj eller designerprodukter, det kan være madkultur, hvis I sælger en niche-app inden for økologi.

📈 2: At kortlægge hvilken vifte af lande, der på disse parametre kunne være muligt lukrative markeder. Hvor findes forhold, der kan svare til de danske, hvor I allerede har succes?

📈3: At udvælge ét eksportområde ud fra en vurdering af, at det samlet set kan betale sig: Er distributionsgangene for produktet gode, er kulturen i landet i produktets favør, er muligheden for markedsføring tilsvarende det, I kender, eller bedre?

Nogle gange vil forarbejdet vise, at Tyskland er det bedste marked for lige jer. Ofte vil det ikke. Vil I sætte jer selv op til succes, så har I ordentlig data på plads, før I begiver jer ud i verden.

Og ja, man kan godt google sig til, at USA og flere asiatiske lande er Danmarks største eksportmarkeder. Men begå ikke fejlen at konkludere, at det nok gælder for jer også, og så kan I spare den tid, som grundighed tager. Danmark rummer store virksomheder som Novo Nordisk, Carlsberg og Vestas, og deres eksporteventyr og -muligheder kan de færreste, små virksomheder med eksportsult spejle sig i. Gå i stedet på jagt efter SMV-data, der passer til jer.

🚀 Vh Lars, virksomhedsrådgiver - altid klar på at skræddersy en køreplan for vækst gennem eksport for jer

Forrige
Forrige

Lad mig gætte: Disse 4 ord volder dig besvær

Næste
Næste

3 (ofte oversete) fordele ved at have en professionel bestyrelse